«For en himmelsk slaphed»
Jeg skulle naturligvis forlengst ha skrevet en epistel om våren. Men jeg er så slapp… Så da låner jeg heller ordet til Sigbjørn Obstfelder, jeg får ikke sagt det bedre sjøl:
Vår
av Sigbjørn Obstfelder. (Fra mine teknikerdage, 1890)
Faen i støbejernssøilerne!
Faen i støbejernssøilerne!
Sss . . for en himmelsk slaphed,
sa . . lig slap . . hed!
Rødt i det grønne, grønt i det røde,
grønt i det grønne!
Vederlagskræfterne?
Faen i vederlagskræfterne!
Faen i vederlagskræfterne!
Det kvindfolk, som går derborte,
har hun sorg?
Hun skal klæ sig i blåt, blåveisblåt,
hatten ranunkel!
Valsekiplagerne!
Faen i valsekiplagerne!
Faen i valsekiplagerne!
Varme og . . . berberisser og . . . parasoller og . . .
og sommerfugler og . . .
og og og sølv i luften og sølv på sjøen . .
Opvarter! Vin!
Huller på hoserne?
Faen i huller på hoserne!
Faen i huller på hoserne!
Jeg har sol, jeg har skygge!
– hele verden!
Skulde bare havt . . en liden rødklædt
. . blond kjærest. . .
